Vi vil i fællesskab træne mindfulness 2 timer om ugen i 8 uger. Her vil du lære at finde tryghed i dig selv og i gruppe med andre.
Forskning viser, at mindfulness kan afhjælpe ensomhed. Se mindfulness til unge her https://mindfulness.au.dk/kom-godt-i-gang/find-din-maalgruppe/mindfulness-for-unge
Det er speciallæge i psykiatri og certificeret senior MBSR-undervise Lone Overby Fjorback eller psykolog Heidi Berg Nielsen, som er underviser. Ved tilmelding vil du blive kontaktet af Lone eller Heidi, så I kan aftale en samtale inden opstart i gruppe.
Vi har gennemført tre hold, to online og et med fysisk fremmøde.
Næste hold starter januar 2025. Læs mere og tilmeld dig her
Mary Fonden står i spidsen for initiativet Lift, der er helhedsorienterede indsats målrettet unge.
Lift er et samarbejde mellem Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness, DEFACTUM, DGI, Ventilen, Husrum samt tre kommuner og lokale frivilligcentre. Initiativet Lift er finansielt støttet af Lauritzen Fonden og Det Obelske Familiefond
”Ensomhed blandt unge er et problem, vi ikke kan lukke øjnene for. Derfor har vi nu sat et både omfattende og ambitiøst initiativ i gang med en bred vifte af aktører fra det offentlige og civilsamfundet. Vi ved fra eksisterende viden og erfaringer med at bekæmpe ensomhed, at det ikke er nok at gøre en ting. Der skal en helhedsorienteret indsats til – og det er det, vi nu forsøger at udvikle sammen med mange gode kræfter,” siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard i pressemeddelelsen fra Mary fonden. Læs mere her.
Forskningen er...
Metodemæssigt er forskningsprojektet et kvalitativt og kvantitativt studiedesign. Der indgår interviews og spørgeskemaer i undersøgelsen.
Dansk Center for Mindfulness bidrager med udviklingen af en mindfulness-intervention målrettet unge, som føler alvorlig ensomhed. Derudover evalueres effekten af Mindfulness-baseret loneliness reduction (MBLR).
MBLR består af en systematisk tilpasning af de evidensbaserede programmer Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) og Træning i compassion (TIC). Målet er at forbedre de unges mentale sundhed og give et bedre udgangspunkt for at skabe sociale relationer og indgå i meningsfulde fællesskaber.
Helt konkret undervises der i alt ni mindfulness-hold målrettet unge med ensomhed.
Vil du læse mere om mindfulness – virkning og effekt så klik her: link til hjemmeside
Deltagerne oplever, at MBLR-forløbet har givet et betydeligt læringsudbytte i forhold til at forstå, håndtere og leve med ensomhed. Særligt har de lært at regulere deres følelser ved at rette opmærksomheden mod nuet, handle mere bevidst og acceptere svære følelser frem for at modarbejde dem. Flere beskriver, at ensomhed ikke længere opleves som noget forkert eller skamfuldt, men i højere grad som en forbigående følelse eller et signal om et socialt behov, de kan handle på. Denne accept mindsker selvkritik og negative tankespiraler, som tidligere forstærkede ensomheden.
Samtidig har MBLR styrket deltagernes sociale færdigheder på måder, der er direkte relateret til ensomhed. De oplever større mod til at åbne op, dele sårbarhed og tale om ensomhed med andre, hvilket i sig selv kan skabe kontakt og fællesskab. Flere beskriver, at de står stærkere i sig selv, er mindre styret af overtænkning og frygt for andres vurderinger og i højere grad tør tage initiativ i relationer – også med risiko for afvisning. Samlet set peger deltagernes udsagn på, at MBLR både reducerer ensomhed ved at ændre måden, de forholder sig til følelsen på, og ved at styrke deres evne og mod til at indgå i meningsfulde sociale relationer.
Mennesker er sociale væsener, født med et grundlæggende behov for social kontakt og længsel efter accept og kærlighed. Ud af denne længsel kan ensomhed vise sig, når vi mangler social kontakt, som en frygt for ikke at blive elsket og accepteret. Ensomhed vil før eller siden vise sig for os alle, for nogle som en forbigående følelse, mens det for andre kan opleves mere vedvarende.
Vi kan både opleve ensomhed og føle os alene, når vi er alene og i situationer med andre. Det kan vise sig som en oplevelse af ikke at have nogle at række ud til på trods af et ønske om kontakt. Eller det kan komme til udtryk i sociale situationer, hvor vi føler os uden for eller misforstået, selvom vi ønsker at høre til. Ensomhed er på den måde en oplevelse af at være ufrivilligt alene og at mangle kontakt til os selv og andre. Vi kan bryde med ensomhed ved at opbygge en tryg kontakt til os selv og en tryg kontakt til andre.
Speciallæge i psykiatri, lektor, ph.d., certificeret senior MBSR-underviser
Aut. psykolog, MBSR- og MBKT-underviser, ACT, IGP
Ph.d., aut. psykolog, certificeret senior CCT-underviser