Mindfulness-baseret kognitiv terapi til depression

Forskningsprojekt


Depression er en folkesygdom i Danmark og den største sygdomsbyrde på verdensplan. Mere end 500.000 danskere har haft en depression. Efter en depression er der 50% risiko for tilbagefald, og efter tre episoder er risikoen for tilbagefald oppe på 80-90%. Det skal vi gøre noget ved, og der er et stort behov for kvalificerede kliniske fagpersoner, der kan varetage opgaven at behandle og forebygge depression.

Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) er en effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression. MBKT har vist at kunne halvere risikoen for tilbagefald på niveau med vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling. Dog mangler vi viden om, hvordan og for hvem MBKT virker bedst.

Anne Maj Van der Velden er tilknyttet Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet samt Oxford Universitet. Hun undersøger både effekten af Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) samt, hvordan programmet virker


Formål


Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge mulige psykologiske, neurale og biologiske årsager til, at MBKT kan forebygge depression, samt undersøge hvilke patienter med tilbagevendende depression, der har bedst gavn af MBKT.

Metode


Målgruppen er danskere med tre eller flere depressioner bag sig, og projektet er det første forskningsprojekt af MBKT i Danmark.

80 deltagere, der alle har haft mere end tre depressioner, er med i forskningsforsøget. De er fordelt bredt over alder, køn og uddannelse.

Resultater


De foreløbige resultater viser, at MBKT signifikant reducerer depressive symptomer, og at den forebyggende effekt holder et år efter behandlingen.

”I overensstemmelse med udenlandske studier, har vi vist, at MBKT reducerer depressive symptomer og risikoen for tilbagefald”, siger Anne Maj Van der Velden, der er psykolog og ph.d.-studerende og forsker i MBKT og forebyggelse af tilbagevendende depression.

Gennemsnitlige depressive symptomer før og efter MBKT samt hver 3. måned i 12 måneder efter behandlingen. Den røde linje i grafen herunder markerer starten på klinisk signifikante depressionssymptomer.


English summary of PhD results


Major depressive disorder (MDD) is one of the most prevalent and debilitating affective disorders and a leading cause of disability worldwide. Much of the burden of depression is a consequence of MDD tending to take a recurrent course. Hence optimizing preventative treatments for recurrence of depression is a high priority within the field of mental field. 

Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT) is an effective treatment for prevention of relapse risk amongst individuals with a history of recurrent MDD. MBCT is recommended in the Danish National Health guidelines and by the National Institute for Clinical and Health Excellence (NICE) as preventative treatment for recurrent depression. However, only about half experience sustained remission following MBCT. To improve clinical outcomes, we need to identify early markers to speak to which individuals will demonstrate long-term benefit from treatment and identify key therapeutic mechanisms of change. 

PhD student Anne Maj van der Velden is addressing the question of mechanisms and predictive markers in an interdisciplinary project funded by the Institute for Clinical Medicine and a Mind & Life Varela Award and an Aase & Ejnar Danielsen’s Award.  Anne Maj van der Velden is based at Department of Clinical Medicine and co-affiliated with Department of Psychiatry, Oxford University. She receives supervision from Prof. Andreas Roepstorff (IMC, AU), Prof. Willem Kuyken (Oxford Mindfulness Centre, Oxford University), and Associate Professor Lone Fjorback (Danish Mindfulness Center, AU). 

The project involves international and interdisciplinary collaboration between the fields of Clinical Psychology (Oxford Mindfulness Center; Professor Willem Kuyken and Catherine Crane and the Danish Mindfulness Center; AU, Ass. Professor Lone Fjorback and Department of Psychology and Behavioral Sciences, Mia OToole, Aarhus University), Genetics (VIA Aarhus, Senior researcher Jesper Dalsgaard), Mind-Wandering (York University, Ass. Professor Jonathan Smallwood), affective processing biases (PhD Student Alex Kaltenboeck and Professor Catherine Harmer, Oxford University) and Neural Mechanisms (MRC Fellow Jacqueline Scholl, Oxford University; Morten Kringelback Oxford University and AU,  and Gaelle Desborders and Sara Lazar, Harvard Medical School).

Clinical Trial Registration: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT03353493

Preprints

Mindfulness training changes brain dynamics during depressive rumination: A randomized controlled trial

Change in decentering and mindfulness mediates the effect of Mindfulness-based cognitive therapy in the treatment of recurrent depression: a randomized controlled design

Mindfulness-based cognitive therapy improves heart rate variability amongst individuals with recurrent depression: preliminary findings from a randomized controlled trial

Brief mindfulness practice modifies negative self-related thoughts, interoceptive awareness and autonomic nervous system response in recurrently depressed individuals

A randomized controlled trial of mindfulness-based cognitive therapy for recurrent depression: a Danish population study


Mere forskning kan hjælpe endnu flere

Det er vigtigt at gå dybere i forskningen for at optimere effekten, mener hun. ”For at kunne opnå endnu større effekt af behandlingen, er vi nødt til at undersøge, hvordan programmet virker, og hvilke målgrupper der har størst effekt af den. Vi er nødt til at differentiere behandlingen. Nogle har måske størst effekt af medicin. Nogle af MBKT, og andre af begge”, siger hun og tilføjer, at hendes håb er, at studiet kan komme til at gavne de mange danskere med en depression.

England forebygger langt bedre

”I England er de langt foran Danmark i forhold til forebyggelse. Her bliver patienter, der har haft flere depressioner tilbudt MBKT som forebyggelse. Det er anbefalet i sundhedsguides siden 2009, og de har investeret i at uddanne kvalificerede fagpersoner, så lægerne har nogen at henvise til”.

Forskeren påpeger, at behovet for at gøre noget aktivt og effektivt i Danmark er akut. ”WHO har depression som nummer 1 på deres liste over sygdomsbyrder. Kurven er stigende, og særligt flere og flere unge får en depression. Vi er derfor også nødt til at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser, herunder evidensbaserede programmer som MBKT til voksne og forbyggende indsatser til unge.”




"Når jeg var stresset før i tiden tænkte jeg, at hvis bare jeg pressede på, kunne jeg nå alt det her. Nu tager jeg en pause, og så bliver jeg bevidst om, hvad der er nødvendigt at nå nu og her – og hvad der faktisk godt kan vente."

– Gymnasielærer, 33 år

"Før blev jeg opslugt af, hvor dårlig jeg var til noget. Noget dumt jeg havde gjort, eller ting, hvor jeg ikke slog til. Nu har jeg lært at se det som tanker. Tanker er ikke nødvendigvis virkelighed. De er midlertidige, og de forsvinder igen. Og de påvirker ikke længere mit humør på samme måde."

– Kvinde, 33 år



Læs mere

International forskning



Tak for samarbejde og støtte til




Projektansvarlige


Anne Maj van der Velden

Psykolog, ph.d.

Psykolog, MBKT til forebyggelse af depression

am.vandervelden@cas.au.dk