Mistrivsel blandt unge er steget markant gennem de seneste fire år, og mere end i resten af befolkningen. Desværre er andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, steget i alle aldersgrupper og køn, og der er en kraftig stigning siden 2017 blandt de 16-24 årige.

”Vi kan se, at særligt unge har en dårlig mental sundhed, og at den bliver dårligere for hver gang, vi har gennemført undersøgelsen. Det er stærkt bekymrende. Det er noget, som har konsekvenser for deres livskvalitet, og som kan medføre både fysisk og psykisk sygdom. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at styrke unges mentale sundhed og trivsel. Desværre er der ingen lette løsninger, men vi må tage et langt sejt træk for at ændre det,” siger enhedschef Niels Sandø.

Sundhed i alle sektorer

I rapporten skriver Sundhedsstyrelsen, at

"Den mentale sundhed grundlægges tidligt i livet, og derfor er det relevant at sætte ind med indsatser særligt målrettet børn og unge. Ligesom på andre risikofaktorområder kan sundhedsvæsenet ikke løse udfordringerne alene, men der skal sættes ind på mange områder ud over sundhedsvæsenet, fx fritids- og kulturområdet, skoleområdet, civilsamfund mv. Det vil sige med en tilgang, hvor sundhed skal tænkes ind i alle sektorer (health in all policies).

De foreslår blandt andre tiltag, at

• Udarbejde en national handleplan for at fremme mental sundhed med et fokus på de tidlige år i livet, og som involverer dagtilbud, skole og uddannelse, fritids-, familie- og sundhedsområdet samt arbejdsmarkedet.
• Styrke mentalt sundhedsfremmende indsatser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, som baserer sig på dokumenterede metoder med fokus på at inkludere alle i og omkring skolen.

Dokumenterede metoder til fremme af mental trivsel

Hos Dansk Center for Mindfulness har vi netop arbejdet med dokumenterede metoder til fremme af mental trivsel hos den unge målgruppe under coronanedlukningen samt i skoler, ungdomsuddannelser og universitetet. Vi foreslår netop, at træning af mental sundhed skal ind i alle sektorer samt at:

1. MBSR tilbydes unge, som udviser tegn på psykisk sårbarhed eller mistrivsel (f.eks. stress, angst eller ensomhed), og som ikke aktuelt modtager eller afventer behandling i psykiatrien. Gruppen omfatter også unge, som tidligere har været behandlet i psykiatrien.
2. MBKT tilbydes unge, som har haft mindst én tidligere depression, eller som opfylder kriterierne for aktuel let depression.

Læs hele rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2021 fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere om Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR).

Læs mere om Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).