SOSU Østjylland: Mindfulness bidrager på uddannelsen og arbejdspladsen

Testimonial | Projekt Stressfri hverdag for børn og unge


SOSU Østjylland i Skanderborg er med i et af Dansk Center for Mindfulness’ pilotprojekter ”Stressfri hverdag for børn og unge”. Hanne Ravn er underviser på skolen og uddannet i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Hun er ikke i tvivl om, at forløbet er gavnligt både på skolen, og når SOSU-eleverne møder borgerne i en stresset og uforudseende hverdag. 

”Nu står vi lige stille og mærker, hvad det her skifte gør, mens vi venter på de sidste. Hvad gør det ved os? Er vi irriterede, er det rart?” 

Den bløde guidende stemme tilhører Hanne Ravn, der er underviser på SOSU Østjylland i Skanderborg. Eleverne er midt i et større projekt, og ikke alle har indfundet sig på deres pladser i cirklen af stole. Flere har ytret frustration over at afbryde flowet med skoleopgaven for den ugentlige mindfulness-træning. I dag er den niende ud af ti lektioner. 

”I hverdagen er der også mange skift. I står måske midt i noget med Fru Jakobsen, og pludselig bliver der kaldt, fordi gamle Fru Hansen er blevet syg eller er faldet. Vi kan ikke gøre noget ved de mange pludselige skift, men vi kan lægge mærke til, hvad det gør ved os, og så kan vi vælge at handle derfra,” fortsætter underviseren.


"Når vi træner mindfulness, arbejder vi også med at styrke evnen til at udvise medfølelse, være empatisk og have barmhjertighed med de mennesker, som vi skal drage omsorg for” – Hanne Ravn.


Omsorgsfag kan være barske

Eleverne står stadig oprejste foran deres stole, og cirklen er efterhånden fuldendt med omkring 25 mennesker i forskellige aldre fra start 20’erne til midt 50’erne. Undtaget en håndfuld mænd, er de fleste kvinder. De går på Social- og Sundhedsassistent-uddannelsens grundforløb 2. Nogle har været ude at arbejde, hvor de har taget sig af gamle og syge, mens andre kun har været i skole.

Flere har haft andre karrierer og ønsker nu at skifte spor og arbejde med mennesker. Men omsorgsfag kan være barske. Hanne Ravn er derfor ikke i tvivl om, at mindfulness til alle SOSU-elever ikke bare vil hjælpe dem med at håndtere stress i uddannelsesforløbet, men også i deres arbejde – så de ikke bliver syge af stress, og så de øger nærværet med borgerne. 

”Mange tror, at mindfulness handler om at slappe af. Være døsig. Men det handler om at være vågen og nærværende samtidig med, at man øver sig i at afspænde kroppen. Det er en svær træning. Men det giver en opmærksomhed på, hvor tanker eller følelser er ved at tage os på vej hen. Det kan være i forhold til stress op til eksamen, eller i et samarbejde – både på skolen og på arbejdspladsen. Men det kan også være, når eleverne møder meget syge mennesker. Det er altid afgørende at være nærværende, når vi arbejder med andre mennesker. Det gælder især, når vi står ved siden af en person, som er døende eller måske dement. Når vi træner mindfulness, arbejder vi også med at styrke evnen til at udvise medfølelse, være empatisk og have barmhjertighed med de mennesker, som vi skal drage omsorg for,” fortæller Hanne Ravn.


Stop op og find balancen

I dag er der stående yoga på programmet, liggende body scan og siddende meditation. Alle er metoder og redskaber, eleverne kan tage med sig og benytte til at finde den ro, der er altafgørende i et hektisk fag.

”I kan bøje nakken lidt til den ene side, mens armen går over hovedet. Denne øvelse, kan I faktisk også bruge med borgere, der sidder i kørestol. I kan mærke, hvilken stimulation øvelsen giver. Hvilke sanseceller, der er aktiveret.”


"Der vil altid være noget, der kan skubbe til os. Men vi kan stoppe op mellem hver borger eller patient, tage et par vejrtrækninger og finde ind til balancen igen."


Igennem guidningerne refererer underviseren både til den medicinske viden om kroppen og til de hverdagssituationer, eleverne vil møde. 

”Du kan mærke, hvordan kroppen står på gulvet. Hvordan får du en tilstand inde i kroppen af oprejsthed, uden det bliver anspændt og forkrampet. Hvordan er din balance lige nu? I er to nattevagter til tyve syge og gamle borgere. Hvordan kan du møde det med den samme oprejsthed eller balance? Måske dit barn endda er sygt, eller du har sovet dårligt. Der vil altid være noget, der kan skubbe til os. Men vi kan stoppe op mellem hver borger eller patient, tage et par vejrtrækninger og finde ind til balancen igen. 

Sessionen afsluttes med en liggende body scan, hvor eleverne mærker kroppen del for del. Nogle har listet en mobiltelefon frem, som hurtigt forsvinder igen. Det er svært at slippe de påtrængende impulser for en stund til fordel for nuet. Efter ti minutters guidning, slipper Hanne Ravn eleverne ud til projektarbejdet igen.



Det er vigtigt, det får fokus

Alva, Bo, Lene og Ali har alle forskellige tilgange til mindfulness. De har hver især fået noget ud af det personligt og fagligt. Men også klassens sammenhold er blevet bedre, mener de.

Alva fortæller, at hun tit bliver forvirret. Der gør hende træt. Meditationen får hende til at slappe af, og det giver hende en form for tryghed. 

De tre klassekammerater supplerer. 

”For mig er det er godt med et afbræk”, fortæller Lene. ”Jeg kan godt blive lidt bims af så mange mennesker hele tiden”. 

”Ja, det her er en gylden mulighed for lidt stilhed. Og så er det godt at bruge kroppen”, siger Bo, der tidligere har været anlægsgartner. 
 

Daglig obligatorisk yoga

Faktisk mener han, at det burde være obligatorisk at lave yoga formiddage og eftermiddage. 

”Det bør alle lærere kunne instruere i. Vi har femkvarters lektioner, og mennesket kan ikke koncentrere sig 45 minutter ad gangen. Så vi sidder og er ved at kollapse til sidst og hører ikke det sidste, der bliver sagt. Det vil helt sikkert skabe fokus i undervisningen. Så kan Hanne tage sig af resten og gå mere i dybden”, siger han og henviser til kursets øvrige mindfulness- og kommunikationsøvelser. 

Ali fortæller, at det er godt for ham, der – som han udtrykker det – ”har ret meget krudt i numsen”. 

Lene siger, at det giver hende en mulighed for at komme helt ned, og hun mærker en forskel, når hun kommer hjem. 

Kan bruge det i arbejdet med demente

Bo tilføjer, at han er lidt træt af navnet mindfulness. Han føler, at det faktisk er noget, han praktiserer i dagligdagen og i sit arbejde, men han har svært ved at forholde sig til ordet. 

”Det bliver for diffust eller højtragende, og hvad betyder det egentlig? Men det er helt sikkert noget, der bør være mere fokus på. Særligt med tanke på hvilket fag, vi er i,” mener han, og Lene nikker. 

”Jeg bruger det i mit arbejde med demente”, forklarer hun. ”Eller i hvert fald fokus på åndedrættet. Bare det, at jeg trækker vejret dybt ved siden af en borger, der er forvirret eller ked af det, kan gøre, at han stopper med at græde.” 

Alle er enige om, at det har styrket fællesskabet i klassen at lave kurset. ”Vi er en god klasse. Vi er meget forskellige, men vi er smeltet godt sammen. Det har kurset hjulpet med.”