Skal du følge med i vores gratis, online julekalender 2022?

Dansk Center for Mindfulness lancerer en gratis, online julekalender. Hver dag frem til juleaften bringer vi små "julegodter" i form af oplysning om mindfulness og compassion fra centrets forskere, gratis øvelser og meget mere.

Til december udgiver Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, en gratis, online julekalender.

Hver dag frem til juleaften bringer vi små "julegodter". Det kan for eksempel være små videoer med centrets forskere, hvor de fortæller om deres arbejde med mindfulness og compassion, øvelser og meget mere.

Du kan følge med i julekalenderen på vores hjemmeside og på vores sociale medier eller få julekalenderen direkte i din indbakke ved at skrive dig op her

Vi håber, du har lyst til at følge med!