Compassion for professionelle Internat II
Internat II henvender sig til personer, der ønsker at arbejde professionelt med træning i compassion.

Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Aarhus, Toldboden
Arrangør
Beskrivelse Compassion Internat II
Compassion Internat II har fokus på træning i at undervise i compassion. Dagene er organiseret på den måde, at du først bliver undervist i en session, hvorefter du går ud med din supervisionsgruppe og har mulighed for at undervise en kortere version af sessionen. Derefter får du konstruktiv feedback fra supervisionsgruppen. Underviserne vil på forskellige tidspunkter deltage i de små grupper.
Compassion Internat II strækker sig over fire sammenhængende dage med professionel træning fra morgen til aften.
Formål
Compassion Internat II har til formål at træne det teoretiske fundament for undervisningen som erfaringsbaseret læring. Feedback fra supervisionsgruppen vil inkludere organisering af undervisningen, relationskompetence, embodiment, guidning af meditationer, formidling af undervisningstema samt gruppeproces. Det er disse elementer, der trænes på internat II, da de er grundlæggende for evnen til at undervise andre.
Målgruppe
Compassion Internat II henvender sig til personer, der ønsker at arbejde professionelt med træning i compassion.
Deltagerforudsætninger
- Gennemført Internat I
-
Gennemført Live-online undervisningsmodul Compassion og psykologi
-
Gennemført Live-online undervisningsmodul Compassion, etik og filosofi
-
Deltagelse i gruppesupervision på egen praksis
-
Færdiggørelse af et 8-ugers TIC kursus som deltager
Aktiv deltagelse i minimum ét 8-ugers TIC kursus, der varetages af en godkendt/registreret TIC lærer.
-
Færdiggørelse af et 8-ugers CFE kursus
I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre et 8-ugers i Compassion, Forskning og Evidens-kursus, kan forudsætningerne imødekommes ved at CFE-kurset gennemføres ved først kommende mulighed. -
En daglig meditationspraksis og deltagelse i et mindfulness meditationsretreat
Undervisningsform
Compassion Internat II er oplevelsesorienteret med fordybelse i de forskellige guidede compassion-øvelser og centrale temaer. Kurset er en blanding af oplæg, erfaringsbaseret læring, gruppedialog, 1:3 udveksling, meditation og yoga.
Undervisere og kvalifikationer
Hovedansvarlige er Nanja Holland Hansen (aut. Psykolog og ph.d. i compassion) og Lone Overby Fjorback (speciallæge og ph.d. i mindfulness).
Kursusbevis
Ved tilstedeværelse ved alle elementer i dagenes program udleveres kursusbevis, når kurset er gennemført.
Fakta
- Dato og tidspunkt: November (en gang årligt)
- Tilmeldingsfrist: To måneder før, september
- Varighed: Internat II afholdes som 4 dages internat
- Sted: Danmark
- Pris: 8.614 kr. for undervisningen + tillæg for forplejning, ca. 1.450 kr. inkl. moms.
- Deltagerantal: 14 – 20 personer
- Sprog: Dansk
Ingen eksamen eller udprøvning.