Kulturministeriet i Indien var vært for konferencen, der samlede 171 delegerede fra forskellige lande samt 150 repræsentanter fra Indiske buddhistiske organisationer for at diskutere, hvordan man håndterer verdens kriser med hjælp fra buddhistisk visdom og filosofi.

Vi har spurgt Nanja om hun vil dele highlights fra oplevelsen, der udover sparring i forhold til erfaringer med implementeringen af østerlandske visomstraditioner i vesten også var et interessant kulturmøde.

‘Et topmøde for munke’ kalder Nanja det. Hun var inviteret til at holde oplæg om sin forskning i compassiontræning til pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Hendes afhandling indeholder et stort randomiseret, kontrolleret studie, hvor pårørende til mennesker med en psykisk lidelse deltog på et 8-ugers manualiseret compassiontræningsprogram. Resultatet var reduktion af deltagernes symptomer på depression, angst og stress samt øget trivsel - også ved målingen 6 måneder efter programmets afslutning.

“Det var en helt vildt overvældende og fantastisk oplevelse at være en del af.  Der var ingen tvivl om, at det var et historisk event - specielt for Indien, Sri Lanka, Nepal, Bhutan og Mongoliet. Det var den første summit af sin art, hvor man havde samlet alle buddhistiske overhoveder og forskere fra hele verden samt folk, der praktiserer mindfulness og compassion. I to dage var vi samlet under overskriften: "Responses to Contemporary Challenges: Philosophy to Praxis” for at undersøge, hvordan man kan bruge visdommen og etikken fra mindfulness- og compasionpraksis til at hjælpe verden. 

Vi var flere forskere, der var inviteret til at give talks på et akademisk spor, som kørte parallelt med et sangha-spor i de to dage.

Åbningstalen blev afholdt på hindi af Indiens premierminister Narendra Modi, og der blev chantet både før og efter af de mange munke.

Jeg var med i den første session på det akademiske spor, hvor vi var fire forskere, der skulle tale under overskriften Buddha, Dharma And Peace. Vi delte hver især vores erfaringer med at bringe forskellige sekulære praksisser som mindfulness- og compassion-træning ind i forskellige systemer og organisationer i vestlig kontekst. I Israel havde de eksempelvis 30 års rigtig god erfaring med at integrere mindfulness i undervisningen i folkeskolen helt ned i de små klasser.

Jeg formidlede vores forskning om compassiontræning til pårørende med psykiske lidelser, og om, hvordan træningen lige så stille er begyndt at brede sig ud i forskellige organisationer i Danmark og i USA takket være Compassion Institute derovre. Og så bragte jeg nogle af de udfordringer op, vi i Danmark har haft i forhold til bare at formidle hvad compassion egentlig er. Jeg fortalte, at vi ikke engang har et ordentligt dansk ord for compassion, og at folk omkring os nogle gange frygter, at vi er i gang med at snige buddhismen som religion ind af bagdøren.

Jeg var lidt bekymret for, hvordan det sekulære program, vi forsker og underviser i, ville blive modtaget i et forum af højtstående buddhistiske munke, men der var kun stor taknemmelighed for det arbejde, vi laver og for kvaliteten af det. De var virkelig imponerede af resultaterne af det og dybden af forskningen. Og der var ingen tvivl om, at de ser forskning og formidling af de resultater, der viser den gavnlige effekt af praksis på vores mentale helbred, er vejen frem i forhold til udbredelsen af praksis. 

Udbredelsen af de forskellige praksisser var også noget af, der blev diskuteret på sangha-sporet. Her talte flere om, hvordan de kommer bredere ud i verden samtidig med, at de bevarer autenticiteten i praksissen. Og det er jo faktisk noget af det, vi også diskuterer herhjemme. Når jeg er ude at undervise, sker det ofte, at der kommer nogen hen for lige at lære den der compassion-teknik ganske hurtigt. Man har ikke tid til at fordybe sig og følge et helt forløb. Så det var en diskussion om, hvordan vi bevarer traditionerne og autenticiteten og ikke mindst dybden samtidig med, at vi bliver nødt til at lave nye, målrettede programmer for overhovedet at få træningen ud til forskellige målgrupper.

Ligesom at vi herhjemme diskuterer skærmbrug, var der i Delhi også diskussion om problemerne i, at hjernen hele tiden bliver kapret af mobiler, tablets og sociale medier - og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg blev overrasket af at se, at alle munkene sad med ipads eller telefoner under konferencen. De tog billeder af alt, og alt blev lagt op på Facebook eller Instagram.

Noget andet, der blev bragt op i sangha-sporet var kvindernes rettigheder - altså hvordan får nonnerne flere rettigheder? De sad jo helt hierarkisk på konferencen helt bagerst, og alle munkene sad helt oppe foran i store, hvide lænestole med rødt reb rundt om. Og så var der én kvinde, der også sad blandt munkene. Hvordan hun havde fået lov til at sidde oppe foran, det ved jeg ikke. 

Det generede ikke mig at være kvinde i forummet, men det var svært at indgå i det hierarki, hvor VIP-munkene i de hvide lænestole var øverst, og så kom vi som delegerede, der var inviteret til at tale, og så kom de, der havde meldt sig til konferencen, men ikke var inviteret til sidst - det var en interessant dissonans i forhold til kærlig-venlighedstræning, hvor vi jo faktisk træner os selv i ikke at tænke i hierarkier.

Konferencen fik besøg af Hans Hellighed Dalai Lama, som talte og blev oversat af Thupten Jinpa. Det var dybt rørende at se munkene med lukkede øjne (der var de ikke på devices!) og hænderne i bedestilling bare tage ham ind. Dalai Lama talte blandt andet om egen praksis og det, han syntes, var svært i den praksis, han selv laver. Og så havde han ét budskab, der bare lød:

"Praktisér, praktisér, praktisér! Det er det, der kommer til at støtte dig, når du står i svære tider."

Da han var færdig, skulle der 20 munke til at hjælpe ham ind i golfvognen, mens vi andre fik strenge ordrer på at blive siddende.

Fotos: Nanja Holland Hansen (privat)

Det var meget rørende at være en del af en begivenhed med fokus på at udbrede kærlig venlighed, og det var øjenåbnende i forhold til de idéer om, hvordan andre folk lever deres liv. Jeg blev så positivt overrasket over, hvor hjælpsomme alle, jeg mødte, var, og jeg glæder mig til at se, om eventet bliver fulgt op af endnu et. Lige nu sidder jeg og nedskriver mit oplæg til en bog som arrangørerne vil samle med bidrag fra de akademiske oplæg.”

• Ph.d.-afhandling: Compassion Cultivation Training for Informal Caregivers of People with a Mental Illness
• Forskningsprojekt: Compassion-træning kan hjælpe pårørende til psykisk syge
• Kurser i compassion
• Compassion for professionelle