Tine: "Jeg er faktisk blevet gladere for livet og mere nærværende"

Testimonial | City retreat i Toldboden


Tine har været med på vores city retreat i Toldboden i Aarhus i sommeren 2023. Det var et fem dages stilhedsretreat. 

Første gang på retreat

Det var første gang, jeg har været på retreat, og det var lidt af en åbenbaring.

Jeg oplevede, hvordan det var at praktisere mindfulness og yoga i fællesskab med andre. Og selvom - eller måske snarere fordi - det var i stilhed, var der et stærkt fællesskab - med ro. Man kunne sagtens mærke de andre, og man kunne mærke stemningen. 

Jeg tog med, fordi jeg før har været nede med stress, og jeg har været deprimeret. Jeg var begyndt at mærke stresssymptomerne igen. Jeg havde enormt meget tankemylder, og jeg oplevede hele tiden, at jeg identificerede mig med tankerne og handlede, reagerede og analyserede på dem. Da jeg tidligere har prøvet MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion), tænkte jeg, at det var en god idé, at tage med på retreat.

Mindre stress

På retreatet oplevede jeg, at tankerne forsvandt, og der blev plads. I stedet var der bevidsthed. Der var et større rum i hovedet. Jeg formåede at give slip og kunne observere mine egne tanker, og det gør, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg har mindre stress, mindre angst og færre dårlige tanker om mig selv.

I starten af retreatet havde jeg mange smerter, når jeg sad. Men stilheden var dejlig. Jeg havde slet ikke behov for at snakke. Det var måske lidt akavet, når vi skulle spise, men jeg nød, at jeg ikke havde ansvaret for at sige noget. Jeg havde fortalt dem derhjemme, at jeg ikke ville svare på mobilen, og jeg havde stoppet alle nyhedsmails og den slags, så jeg bare kunne koncentrere mig om meditationen. Jeg nød, at jeg ikke skulle beskæftige mig med noget intellektuelt, men i stedet praktisere gående meditation på havnen. Og det var faktisk også rart at have køkkentjans. 

 

Retreatet gav mig meget. Via den yoga, vi lavede og afspændingen blev mine smerter mindre, og mit tankemylder forsvandt.

Jeg er faktisk blevet gladere for livet og mere nærværende.

 

Tæningen vedligeholdes

Nu kræver det jo så, at jeg holder det ved lige, så jeg er med næsten hver morgen, når Lone (centerleder) holder morgenmeditation over Zoom. Jeg har missset én gang og syntes virkelig, at jeg manglede det. Jeg ved ikke, hvad er sker i løbet af den time, men jeg går fra tankemylder og dårligt humør til at være klar: Jeg har ro i hovedet, er afspændt og føler mig frisk og glad og parat til at gå videre med dagen.

 

Kom med til morgenmeditation

Hver morgen, mandag til fredag kl. 6-7, inviterer centerleder Lone Overby Fjorback til morgenmeditation over Zoom. Det er gratis og alle kan være med.