Ole Øster Madsen, 49 år, bygningskonstruktør

Testimonial | Uddannelsen i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR)


Ole Øster Madsen er 49 år og bor i Viborg. Han arbejder som bygningskonstruktør i et større byggefirma. Han blev færdiguddannet MBSR-instruktør i april 2018 og kører sideløbende mindfulness-forløb både for individuelle, par, grupper og i virksomheder.

"Underviserne har et helt vildt højt fagligt niveau. På et tidspunkt kom jeg med en helt bogstavelig smerte. Jeg var lige styrtet på cykel og havde fået hjernerystelse og en knaldende hovedpine. Det var imponerende, hvad underviserne kunne guide mig til at finde ud af om mig selv med den helt konkrete fysiske smerte."  

Den første oplevelse med mindfulness

For fem-seks år siden var jeg meget presset. Jeg havde kort lunte, sov dårligt og drak alt for meget kaffe. På en studietur i Japan fulgte jeg med nogle andre til et kloster. Her prøvede jeg at meditere for første gang. Det var måske de her skelsættende ti sekunder, nogle taler om. Hvor jeg pludselig mærkede noget, der var helt rigtigt. Jeg mærkede også en masse ubehag og uro. Jeg var stiv som et bræt. Havde jo aldrig siddet på den måde før. Men der var også en pludselig ro, jeg ikke havde mærket længe. Og jeg blev vildt nysgerrig for at lære mere. Så jeg læste bøger om mindfulness og tog efterfølgende et MBSR-kursus, da jeg kom hjem. Jeg havde simpelthen brug for hjælp til at kunne handle mig ud af den situation, jeg var i. Til at kunne træffe de vigtige beslutninger i mit liv for at ændre tingenes tilstand. Jeg kunne på det tidspunkt ikke finde ud af, hvordan jeg håndterede følelser. Jeg anede vel knap nok, at der var noget, der hed tanker og følelser. De første tre-fire uger af kurset var virkelig underlige. Jeg sad bare og observerede de andre, og jeg kunne ikke finde ud af at trække vejret ned i maven. Men da jeg først oplevede effekten, blev jeg helt vildt motiveret.


Hvorfor er evidens vigtigt?


Hvad har uddannelsen lært dig?



Hvorfor en MBSR-uddannelse?

Efterfølgende tog jeg en uddannelse som mindfulness-lærer, den varede halvandet år, og var egentlig rigtig god. Men jeg manglede noget teori, noget viden om stress samt hele fundamentet – historien – omkring mindfulness. Og så var det vigtigt for mig, at den var evidensbaseret. Det er jo andre mennesker, jeg har med at gøre. Så er det vigtigt at vide, at det er så korrekt og etisk som muligt, og at jeg kan sige, at der er stor sandsynlighed for, at det virker, hvis du er tålmodig og tør lukke det ind. Jo mere, jeg arbejder med MBSR, jo mere genialt virker det. Det hænger rigtig godt sammen. Jon Kabat-Zinn har jo virkelig forstået det. Han har taget alle de smukke gamle historier og så lavet det til et vestligt spiseligt program. Netop fordi programmet er så fastlagt og gennemarbejdet, giver det en sikkerhed. I begyndelsen føltes det også lidt som en spændetrøje. Jeg var jo vant til at måtte freestyle helt vildt. Men programmet lægger op til, at du kan give undervisningen dit eget præg.

Hvad har uddannelsen givet dig?

Jeg har udviklet mig enormt meget personligt ved at undervise folk. Det bruger jeg meget i mit arbejde. Jeg er aldrig nervøs ved en fremlæggelse længere. Jeg bruger det i konflikter hele tiden. Vi er mange faggrupper sammen, og det spidser nogle gange til. Med mindfulness har jeg lært at se bag handlingen og se personen. Jeg tør spørge vedkommende: ”Hvad sker de lige nu?” I stedet for at ignorere personen eller gå med i et skænderi. Jeg har selv lært at håndtere smerte. Både den fysiske og den følelsesmæssige. Og jeg har lært at mærke mine egne grænser. Det var jo gamle, indgroede mønstre, jeg lige pludselig under uddannelsen blev bekendt med og lærte at gøre noget andet. Underviserne har et helt vildt højt fagligt niveau. På et tidspunkt kom jeg med en helt bogstavelig smerte. Jeg var lige styrtet på cykel og havde fået hjernerystelse og en knaldende hovedpine. Det var imponerende, hvad underviserne kunne guide mig til at finde ud af om mig selv med den helt konkrete fysiske smerte.  

Hvad vil du bruge uddannelsen til?

Jeg havde egentlig ikke noget mål med uddannelsen. Jeg ville se, hvor den bar mig hen. Jeg fik den betalt af min arbejdsgiver, fordi han mente, at den kunne give mig noget som medarbejder, og jeg bruger den rigtig meget i jobbet. Jeg laver også en smule selvstændigt ved siden af – både for enkelte, par og grupper. Jeg drømmer om at lave noget for veteraner. Eller grupper for mænd. Jeg synes, der sker noget helt særligt, når mænd er sammen i sådan en sårbar situation. Og måske de vil være mere tilbøjelige til at tænke, at MBSR også er for mænd, hvis der fandtes et hold kun til dem.  


Læs mere om MBSR-uddannelsen