Testimonial | Forløb for professionelle i Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT)

Lisbeth Frølich, psykolog, aut.specialist, supervisor og MBKT-lærer (mindfulness-baseret kognitiv terapi), blev uddannet MBKT-lærer for 15 år siden gennem Oxford University. Når Dansk Center for Mindfulness åbner for forløb for professionelle i MBKT i efteråret 2019, er det første gang i Danmark, at det bliver muligt at tage et længerevarende kursusforløb for professionelle i MBKT på et dansk universitet. Lisbeth Frølich laver individuel terapi, supervision og mindfulness-hold samt underviser i psykologisk smertebehandling og mindfulness – tidligere på universiteter. Nu i privat regi.

"Det var en naturlig udvikling af min faglighed som kognitiv psykolog at begynde at gå i den retning. MBKT begyndte at vinde frem, og det var en faglig nysgerrighed, der ledte mig derhen. Men jeg fandt ud af, at det var meget større end det. Det gav også en masse personligt, fordi jeg selv opbyggede en meditationspraksis."

Du har undervist i MBKT i 15 år. Hvorfor er der behov for forløb for professionelle i MBKT i Danmark?

Det er supervigtigt, at der kommer et forløb for professionelle i MBKT i Danmark, så vi kan få uddannet mennesker med ordentlig faglighed til at varetage denne opgave. Der er uhyggeligt mange mennesker i Danmark, der får en depression. Men behandlingsmulighederne for de mennesker, der ikke er dårlige nok til at blive indlagt eller få anden behandling i psykiatrien, er begrænsede. Enten kan de blive henvist til en psykolog med ti måneders ventetid – i øvrigt uden garanti for, at psykologen har specialviden om depression. Eller også kan de få medicin. Det ønsker nogen ikke at tage. Andre kan ikke tåle det.

Forskning har vist, at MBKT reducerer risikoen for tilbagefald lige så godt, som medicin. Og det koster ikke mere. Mange kommuner har forebyggelsescentre, hvor der er fokus på eksempelvis kolesteroltal og for højt blodtryk, og flere er begyndt at varetage psykisk forebyggelse også. Hvis fx bare én eller to borgere på et MBKT-hold med 15 deltagere undgår en depressiv periode, kan man spare meget i sygedagpenge. Det vil altså ikke være en udgift i det lange løb. Jeg har også hørt flere kursister give udtryk for, at hvis de fik tilbagefald, var det ikke så slemt. Så nogle kunne måske nøjes med en deltidssygemelding i stedet for en fuldtids.

Hvad får deltagerne ud af holdene, som de ikke får ved anden behandling?

Støtten fra holdet er helt klart vigtig, og gruppeelementet er meget væsentligt. Baggrunden for at udvikle MBKT var, at de engelske sundhedsmyndigheder fandt ud af, at depressive patienter fik det bedre med kognitiv terapi. Men det kunne ikke forhindre tilbagefald. Og har du haft tre depressioner, er der 80-90% risiko for en fjerde. Så de bad dygtige forskere på området om at finde ud af, hvordan de kunne gøre noget ved det. Mark Williams, John Peacock og Zindel Segal fra Oxford University blev spurgt og gik ind i arbejdet. De støvede al forskning igennem og fandt ud af, at det element i kognitiv terapi, der virkelig var hjælpsomt, var at distancere sig fra sine tanker. Se, at det bare er tanker og ikke nødvendigvis virkeligheden. De fik øje på MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion, red.), som blev udviklet op gennem 80’erne i USA af Jon Kabat-Zinn. I MBSR er det netop det, man træner. Så de fløj over til Jon Kabat-Zinn og lavede efterfølgende en fusion mellem MBSR og kognitiv terapi, som er to veldokumenterede interventioner. Efterfølgende har det så vist sig, at MBKT - ud over, at patienten får det bedre – også reducerer risikoen for tilbagefald med 50%.

Hvorfor blev du som psykolog interesseret i feltet?

Det var en naturlig udvikling af min faglighed som kognitiv psykolog at begynde at gå i den retning. MBKT begyndte at vinde frem, og det var en faglig nysgerrighed, der ledte mig derhen. Men jeg fandt ud af, at det var meget større end det. Det gav også en masse personligt, fordi jeg selv opbyggede en meditations-praksis. Fagligt har jeg brugt det både i mit arbejde med smertepatienter og folk med tilbagevendende depressioner. Det er vigtigt, at du har klinisk erfaring før, du arbejder med MBKT. Den store forskel mellem MBSR og MBKT er det lille bogstav ’T’ for terapi. MBSR er for alle, mens MBKT er terapi, og det er vigtigt, at det er klinisk uddannede, der laver MBKT. I behandlingen bliver der udviklet forskellige programmer, der passer til forskellige målgrupper med bestemte lidelser: Spiseforstyrrelser, misbrug, angst og så videre. Ved smertepatienter og depressive er der lighedstegn, fordi begge er kendetegnet ved manglende energi, lav lyst og til tider modløshed. Derfor har det været nemt at overføre MBKT-programmet, der oprindeligt er udviklet til depressive.