Effektiv stressreduktion i kommunen

Forskningsprojekt


Projektet ”Effektiv Stressreduktion i Kommunen” er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. Projektet undersøger effekterne af to forskellige stressreduktionsprogrammer, som p.t. tilbydes til borgere i Aarhus Kommune.

Det er velkendt fra tidligere undersøgelser at, en hvilken som helst helbredsfremmende intervention/indsats ofte fører til en oplevelse af umiddelbar bedring. Lige så velkendt er det dog, at positive effekter af folkesundhedstiltag mindskes over tid. Denne undersøgelse sigter derfor mod at få større indsigt i de faktorer i de forskelige stressindsatser, der har størst betydning for en varig bedring. Dette sker gennem indsamling af detaljeret viden samt opfølgende undersøgelser.


Formål


Formålet er at give Aarhus Kommune et mere kvalificeret udgangspunkt, når den fremover skal give stressramte borgere det mest effektive tilbud. 

Metode


Der er manglende viden om, hvilke stressindsatser der virker bedst. Projektet tager både velkendte og nye spørgeskemaer samt objektive videnskabelige metoder i brug for at opnå detaljeret indsigt i de effekter, borgeren kan opnå ved at følge det ene eller det andet program.


Mindfulness som kommunalt tilbud til håndtering af stress

- I England tilbydes gratis evidens-baserede mindfulness kurser i kommunale sammenhænge som hjælp mod stress. Men virker de også i danske kontekster? Dette undersøgte Dansk Center for Mindfulness i et nyligt forskningsstudie.

Stress er blevet et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Langvarig stress kan medføre både voldsomme mentale og fysiske problemer såsom at øge risikoen for sygdomme og endda tidligere død.

Mange kommunale sundhedscentre tilbyder derfor gratis hjælp til borgere med stressrelaterede problemer. Hjælpen består ofte af kurser som varierer enormt, og deres effektivitet bliver sjældent evalueret.

Over de sidste 30 år er der blevet forsket i det otte-uger lange Mindfulness-Baseret Stress Reduktions program, ofte refereret som ’MBSR’. Baseret på hundredevis af positive forskningsresultater anses det i dag for at være et evidens-baseret kursus, der kan hjælpe folk med at håndtere stress og andre udfordringer i livet. Blandt andet derfor besluttede det britiske parlament i 2015 at anbefale mindfulness i uddannelsesystemet, virksomheder, kriminalforsorgen og sundhedsvæsnet.  

Alligevel bliver MBSR sjældent tilbudt af danske kommuner som hjælp mod stress. Eftersom en del forskningsstudier om MBSR kommer fra udlandet er det muligt, at dette skyldes en tvivl om, hvorledes disse programmer også virker i dansk kontekst. Dette besluttede lektor ved Århus Universitet, Lise Juul, og hendes kollegaer fra Dansk Center for Mindfulness at undersøge nærmere. Meningen med studiet var at teste, om det er værd at undersøge nærmere i et større og mere omfattende forskningsstudie.

Forskerne i studiet sammenlignede effekten af et MBSR-kursus med et typisk stress-kursus ofte tilbudt i kommunale sammenhænge. Deltagerne i studiet var voksne i alderen 34 - 50 år, som alle havde kontaktet Århus kommune for at få hjælp til, at håndtere stressrelaterede problemer. Århus kommune informerede dem om forskningsstudiet, som 71 voksne efterfølgende valgte at deltage i.

Deltagerne blev derefter fordelt tilfældigt i tre forskellige grupper; én gruppe deltog i et MBSR-kursus, én gruppe deltog i et stress-kursus ofte tilbudt i kommunale sammenhænge, og den sidste gruppe blev placeret på en venteliste for senere at kunne påbegynde én af de to programmer. Selvom MBSR-kurset havde flere deltagere per gruppe end i det andet kursus, foregik begge kurser over 8 uger med et 2.5 times ugentligt møde samt anbefalede daglige lektier og hjemmeøvelser.

Mere end halvdelen af deltagerne i alle grupperne deltog også i andre stress-behandlinger ved siden af dem tilbudt i forskningsstudiet. Dette kan være forklaring på, at forskerne fandt, at deltagerne i alle tre grupper havde det meget bedre, da de blev målt 12 uger efter, sammenlignet med hvordan de havde det ved begyndelsen. Dog var det kun deltagerne i MBSR-gruppen som havde statistiske signifikante forbedringer i forhold til deltagerne på ventelisten. Med andre ord betyder dette også, at deltagerne i kommunale stresstilbud muligvis ikke opnår større forbedringer, end de forbedringer, der kan opnås ved at stå på en venteliste. Det kan dog også skyldes, at borgerne selv søger anden hjælp eller at deres stressproblematikker naturligt forbedres med tiden.  

Studiet bidrager med vigtig viden for beslutningstagere. Det viser, at det er muligt at lave forskning af høj kvalitet i det virkelige liv – i dette tilfælde i en dansk kommune. Den type forskning er sjælden, men vigtig fordi det giver information om målgruppe, behandlingsprogrammer og effekt. Målgruppen, der i dette studie søgte hjælp til stresshåndtering, er yderst relevant med et meget stort forebyggelsespotentiale. Deltagernes stressniveau var så højt ved studiets begyndelse, at det udgjorde en sundhedsrisiko i forhold til øget sygelighed og dødelighed. Deres trivsel indikerede også tegn på psykisk lidelse, som de bør søge hjælp for.

Både det kommunale stresstilbud og MBSR var acceptabelt for deltagerne. På alle mål for mental sundhed – såsom trivsel, stress, angst, depression og kognition, medførte MBSR større forbedringer end det kommunale stresstilbud. Ligeledes var det kun deltagerne på MBSR-holdene, som viste signifikant forbedring i forhold til deltagerne på ventelisten.

Det vil være fordelagtigt for beslutningstagere at iværksætte et studie i større skala. De fleste kommuner ved ikke hvilken målgruppe de hjælper og de måler ikke effekten af disse. Hvis der er evaluering, er det oftest gjort med lav kvalitet, såsom at måle før og efter behandlingerne, og uden at sammenligne med nogen kontrolgruppe. Som konsekvens kan forbedringer fejlagtigt tilskrives en intervention.

Resultatet af studiet hentyder derfor, at MBSR muligvis også kan være et fordelagtigt kommunalt tilbud for interesserede danske borgere, der har brug for hjælp til håndtering af stress.

Der er nu planer om at undersøge dette nærmere i et større studie af højere kvalitet.


Læs mere

Manglende systematik af stresstiltag, men dokumenteret effekt af mindfulness-baseret stressreduktion

Stress er et væsentligt og fortsat stigende folkesundhedsproblem i Danmark. Studier har vist, at et højt oplevet stressniveau kan forøge udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, depression og i værste tilfælde medføre tidligere død. Stress har derfor også store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvorfor der er en betydelig samfundsinteresse i at finde metoder, der kan hjælpe på lidelsen.

Det er i dag de danske kommuner, der skal udbyde stress-forebyggende behandlingstilbud. Når disse tilbud skal besluttes, bør man medtage i overvejelserne, hvorvidt der er fundet videnskabeligt dokumenteret effekt af en given behandling eller ej. Også ifølge Sundhedsstyrelsen skal sundhedsfremmende og stress-forebyggende initiativer i højere grad baseres på evidens, således at den behandling, borgerne tilbydes, er bygget på den bedst tilgængelige viden. For at der er tale om videnskabeligt dokumenteret effekt af en behandling skal denne være fundet effektiv i mindst to forskningsstudier af høj kvalitet (såkaldte ’RCT’-studier), som er udført af uafhængige forskningsgrupper.

Alligevel er de fleste offentlige stress-tilbud ikke blevet forsket tilstrækkeligt i. En nyere systematisk undersøgelse af de eksisterende stress-tilbud i Danmark hentyder, at behandlingerne oftest kun er undersøgt i ét, max to forskningsstudier, hvorefter der igen udvikles nye behandlingstilbud, der igen kun undersøges enkelte gange.

Modsat sundhedsstyrelsens egne anbefalinger kan det derfor virke til, at praktisk erfaring vurderes højere end evidens baseret på større analyser af flere forskningsresultater.

Denne tendens medfører en risiko for, at dokumenterede effektive behandlinger derved blive overset til fordel for at udvikle og teste egne og fortsat nyere interventioner.

Baseret på de øvrige begrænsninger, virker det relevant at undersøge eksisterende veldefinerede- og testede internationale behandlinger i en dansk kontekst.

Et internationalt eksempel på en evidensbaseret stressreducerende behandling er det Mindfulnessbaseret Stressreduktions program (MBSR). MBSR er et manualiseret program, der indeholder faste rammer og veldefinerede standarder for den MBSR-læreruddannelse, der er påkrævet for at kunne undervise i MBSR.

I modsætning til ovenstående tendens i forskningen af stressreducerende behandlinger i Danmark er der videnskabeligt dokumenteret effekt af MBSR blandt både raske og syge befolkningsgrupper. Evidensen er baseret på mere end 100 RCT-studier foretaget af flere uafhængige forskningsgrupper.

Effekten af MBSR og Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi (MBKT) er blevet undersøgt i både systematiske reviews og metaanalyser. MBKT er et manualiseret program, der er udviklet fra MBSR, men som fokuserer på at forebygge tilbagevendende depressioner.
I de systematiske reviews og metaanalyser konkluderes, at MBSR har effekt på stress, symptomer på angst, depression, livskvalitet, blodtryk, smertereduktion m.m. for flere forskellige befolkningsgrupper.   

På Dansk Center for Mindfulness betragter vi MBSR som et internationalt eksempel på et veldefineret stressreducerende behandlingsprogram med dokumenteret effekt. MBSR er ikke terapi, men en gruppebaseret sundheds-fremmende og forebyggende behandling hvori der er indbygget individuel tilpasning, der samlet giver færdigheder til bedst muligt at tage vare på sig selv og andre.

På trods af at der i dag er gode erfaringer med at implementere MBSR i Danmark, blandt andet på Bispebjerg Hospital og i Aarhus Kommune, er MBSR endnu ikke et etableret tilbud i det danske sundhedsvæsen. Sammenlignet med de øvrige evidens-begrænsninger af de nuværende stress-tilbud i Danmark, virker det derfor oplagt også at tilbyde MBSR som offentlige behandlingstilbud mod stress, ligesom det desuden også gøres i England. 

Kilde: Emilie Hasager Bonde, Lone Overby Fjorback & Lise Juul. Manglende systematik af stresstiltag, men dokumenteret effekt af mindfulnessbaseret stressreduktion, 2019




Tak for samarbejde og støtte til




Projektansvarlige


Lise Juul

Underviser, forsker

Master i folkesundhed (MPH), ph.d og lektor

lise.juul@clin.au.dk

Karen Johanne Pallesen

Ekstern lektor

Ph.d. (sundhedsvidenskab), MSc (biologi)

karen.johanne.pallesen@clin.au.dk