Online mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) kursus v/Thilde Vesterby

Online mindfulness-baseret stressreduktion er et 8-ugers kursus, med en ugentlig mødegang + en heldag. Hver mødegang indeholder undervisning, dialog og øvelser.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 24. oktober 2024,  kl. 13:00 - 15:30

Sted

Online

Arrangør

Dansk Center for Mindfulness

Torsdage kl. 13.00. Sidste mødegang er en tirsdag.
Første mødegang skal du regne med 3 timer, efterfølgende mødegange 2,5 time. Sidste mødegang 3,5 time.

Datoer:

Torsdag d. 24/10
Torsdag d. 31/10
Torsdag d. 7/11
Torsdag d. 14/11
Torsdag d. 21/11
Torsdag d. 28/11
Torsdag d. 5/12
Tirsdag d. 10/12 (BEMÆRK TIRSDAG)

Heldags-session d. 30/11, fra kl. 9-16.

Kurset udbydes som indtægtsdækket virksomhed og er således ikke en del af en af Aarhus Universitets akkrediterede uddannelser. Ved fremmøde 6 ud af 8 mødegange inkl. heldagen udstedes der kursusbevis, når kurset er afsluttet.

Kurset i mindfulness-baseret stressreduktion er et 8-ugers kursus med 1 ugentlig mødegang af á 3,5-2,5 time plus én heldag (28 undervisningstimer i alt). Mellem hver undervisningsgang er der forberedelse á op til 45-60 minutters mindfulness-træning seks dage om ugen. Hjemmearbejde hjælper til at integrere mindfulness i dagligdagen og opbygge en vane for regelmæssig træning/praksis i mindfulness.

Formålet med kurset er at lære at integrere en række færdigheder, der gør det muligt effektivt at håndtere stress i hverdagen. Når du styrker opmærksomheden, opnår du større balance og bedre overblik. Du bliver desuden bedre til at prioritere dit nærvær i hverdagen. 

Mere specifikt træner du evnen til at indgå i relation med alt hvad der sker i dig og omkring dig, så du er i stand til at møde de daglige situationer, udfordringer og krav som alle mennesker oplever, på en hensigtsmæssig måde.

Vi undersøger hvad der sker i kroppen, i tankerne og sindet og hvilke barrierer, der kan opstå i træning, og vi træner evnen til at se og forstå, at vi som mennesker er meget mere ens, end vi er forskellige. Den røde tråd igennem kurserne er, at vi begynder at få en fornemmelse og forståelse for, at vi har muligheden og evnen til at træne vores egen mentale sundhed på en hensigtsmæssig måde. Med tiden kan det medføre, at vi kan bidrage til de problematikker, der er i vores samfund fra et sted i os selv af mindfulness og medmenneskelighed.

I MBSR suppleres mindfulness-træningen med eksempler, undervisning om stress, stress-fysiologi, opfattelse og kommunikation. Desuden er der guidede øvelser og oplevelsesorienterede læringsmetoder, der viser sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og adfærd under stress. 

Med den systematiske træning af mindfulness skaber vi altså mere opmærksomhed omkring - og forståelse for - egne tanker, følelser og adfærd for derved at udvikle redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til os selv og andre. Forskning peger på, at systematisk træning af mindfulness kan styrke trivsel og reducere symptomer på stress, angst, depression og smerter.

 Forskning viser, at træning i mindfulness kan give:

  • Mere energi
  • Bedre relation til sig selv og andre
  • Mere nærvær og opmærksomhed
  • Bedre koncentration
  • Større accept af følelser og tanker, som de er
  • Blive bedre til at passe på sig selv
  • Forbedre livskvalitet
  • Færre smerter

For det fulde udbytte er det væsentligt at være motiveret for at gennemføre hele forløbet. Det vil sige så vidt muligt kommer til alle timer og så vidt muligt lave forberedelse mellem mødegangene. Man må gerne være med uanset engagement, alternativt kan det være bedre at vente med at deltage.

Læs mere om MBSR