Hvad gør, at symptomer på stress, angst og depression bliver nedsat gennem en mental sundhedsintervention som compassion-træning? Er det, at det er 20 mennesker, der sidder sammen? At de mødes onsdag eftermiddag kl. 16? Eller noget helt tredje? 

Det er spørgsmål som disse, som Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d.-studerende ved Dansk Center for Mindfulness, har undersøgt i sin ph.d.-afhandling. Det har mundet ud i forskningsartiklen “Mediators for the Effect of Compassion Cultivating Training: A Longitudinal Path Analysis in a Randomized Controlled Trial Among Caregivers of People With Mental Illness”, som netop er blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychiatry.

”Vi ville undersøge, hvorvidt mindfulness og self-compassion er de aktive ingredienser – de såkaldte mediatorer – i compassion-træning og i effekterne af den træning. Kan vi med sikkerhed sige, at det er mindfulness og self-compassion, der gør, at vi ser nedsatte symptomer på stress, angst og depression? Eller har vi bare en god idé om, at det er virkningsfuldt? Det har vi nu undersøgt med single og multiple mediationsanalyser – analyser, som giver viden om, hvad der ’medierer’ eller driver effekten af en given mental sundhedsintervention,” forklarer Nanja Holland Hansen.

Og resultaterne af mediationsanalyserne er klare. Når deltagerne træner mindfulness og self-compassion, så er det netop disse to komponenter, der er de aktive ingredienser, der nedsætter symptomer på ringe mental sundhed. 

Pionerarbejde: Stærkeste forskningsdesign i compassion- og mediationsforskning til dato

Studiet er et skoleeksempel på solid grundforskning – et pionerarbejde både inden for mediationsanalyse og compassion-træning.

”Der findes faktisk kun ét andet studie, som undersøger mediatorer inden for mental sundhedsfremme gennem compassion-træning. Det er et hollandsk studie, hvor man har undersøgt effekten af en selvhjælpsbog baseret på principper af Compassion Focused Therapy blandt mennesker, som har dårlig mental trivsel. Interventionen anvendt her er dog ikke et manualiseret program,” fortæller Nanja Holland Hansen. 

I det nyligt udgivne studie har forfatterne haft fokus på at skabe et så stærkt forskningsdesign som muligt for at højne forskningskvaliteten. Blandt andet lever studiet op til fem ud af de syv best practice-guidelines for kvalitetsforskning i mediatorer som beskrevet af Alan Kazdin i en toneangivende forskningsartikel fra 2007. Det er der ikke noget studie, der har gjort før inden for compassion-træning.

”De fleste artikler, der undersøger mediatorer, arbejder for eksempel kun med to tidsnedslag – før og efter en mental sundhedsintervention. Det skelsættende nye i vores studie er, at vi har fire nedslag – før, lige efter, tre måneder efter og seks måneder efter. Og den effekt, vi har fundet, er ved seks måneder efter interventionen,” forklarer Nanja Holland Hansen.

Du kan læse hele forskningsartiklen i Frontiers in Psychiatry her: 
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2021.761806

Replikationsstudier og forsvar forude

Studiet er gennemført, og artiklen er blevet udgivet, men som med al anden videnskab og forskning kan det hele tiden blive bedre og stærkere. 

”Det næste, vi skal i gang med, er et replikationsstudie med et endnu stærkere forskningsdesign og en større sample size med flere forsøgsdeltagere. Og så skal vi undersøge flere mediatorer og trække begreber som sundhedsrelateret livskvalitet ind over,” fortæller Nanja Holland Hansen.

Nanja Holland Hansen skal forsvare sin ph.d.-afhandling ”Compassion Cultivation Training for Informal Caregivers of People with a Mental Illness” på Campus Emdrup, København, den 14. januar 2022.

Efter forsvaret er der reception, hvor alle er velkomne til at blive til en forfriskning. Da vi har brug for at vide hvor mange, der deltager, er det vigtigt at melde sig til på dette tilmeldingslink: https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/phd-forsvar-2/