Billeder

Grundforløb 2, SOSU Østjylland i Skanderborg

Hanne Ravn er underviser på SOSU Østjylland og uddannet MBSR-lærer. I pilotprojektet har vi modificeret det 8-ugers program, så det passer til travle elevers hverdag.
Blide yogaøvelser er en del af mindfulness-programmet, som Hanne Ravn kører over ti uger. Yoga-øvelserne er gode til at skabe kontakt til kroppen, som vi ofte glemmer at have med.
Siddende meditation med fokus på åndedrættet. Vi bruger forskellige redskaber, der kan hjælpe os til at træne at holde fokus. Det er umuligt at blive helt fri af tanker, følelser og fornemmelser. Men fokus på åndedrættet hjælper os til at komme tilbage til nuet.
En body scan er en scanning af kroppen, hvor du gennemgår alle dele af kroppen. Mange af os mærker kun vores krop, når det gør ondt. Body scan eller kropsscanning er ofte et af de første redskaber, du bliver introduceret for, når du lærer at træne mindfulness og få bedre kontakt med kroppen.
Lene, Ali og Bo går på Grundforløb 2 på SOSU-uddannelsen. De får alle noget personligt ud af mindfulness-kurset og mener også, at det er brugbart i faget.