SOSU Østjylland i Skanderborg er med i et af Dansk Center for Mindfulness’ pilotprojekter ”Stressfri hverdag for børn og unge”. Hanne Ravn er underviser på skolen og uddannet i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Hun er ikke i tvivl om, at forløbet er gavnligt både på skolen, og når SOSU-eleverne møder borgerne i en stresset og uforudseende hverdag.

”Nu står vi lige stille og mærker, hvad det her skifte gør, mens vi venter på de sidste. Hvad gør det ved os? Er vi irriterede, er det rart?”

Den bløde guidende stemme tilhører Hanne Ravn, der er underviser på SOSU Østjylland i Skanderborg. Eleverne er midt i et større projekt, og ikke alle har indfundet deres pladser i cirklen af stole. Flere har ytret frustration over at afbryde flowet med skoleopgaven for den ugentlige mindfulness-træning. I dag er den niende ud af ti lektioner.

”I hverdagen er der også mange skifte. I står måske midt i noget med Fru Jakobsen, og pludselig bliver der kaldt, fordi gamle Fru Hansen er blevet syg eller er faldet. Vi kan ikke gøre noget ved de mange pludselige skift, men vi kan lægge mærke til, hvad det gør ved os, og så kan vi vælge at handle derfra,” fortsætter underviseren.

Omsorgsfag kan være barske

Eleverne står stadig oprejste foran deres stole, og cirklen er efterhånden fuldendt med omkring 25 mennesker i forskellige aldre fra start 20’erne til midt 50’erne. Undtaget en håndfuld mænd, er de fleste kvinder. De går på Social- og Sundhedsassistent-uddannelsens grundforløb 2. Nogle har været ude i ”felten” at arbejde, hvor de har taget sig af gamle og syge, mens andre kun har været i skole.

Flere har haft andre karrierer og ønsker nu at skifte spor og arbejde med mennesker. Men omsorgsfag kan i dagens Danmark være barske. Hanne Ravn er derfor ikke i tvivl om, at mindfulness til alle SOSU-elever ikke bare vil hjælpe dem med at håndtere stress i uddannelsesforløbet, men også kunne benytte sig af det i deres arbejde – så de ikke selv bliver syge af stress, og så de øger nærværet med borgerne. 

”Mange tror, at det handler om at slappe af. Være døsig. Men det handler om at være vågen og være nærværende samtidig med, at de øver sig i at afspænde kroppen. Det er en svær træning med to modsatrettede ting på samme tid. Men det giver en opmærksomhed på, hvor deres tanker eller følelser er ved at tage dem på vej hen. Det kan være i forhold til stress op til eksamen, eller i et samarbejde – både på skolen og på arbejdspladsen. Men det kan også være, når de møder meget syge mennesker. Det er altid afgørende at være nærværende, når vi arbejder med andre mennesker. Det gælder især, når vi står ved siden af en person, som er døende eller måske dement. Når vi træner mindfulness, arbejder vi også med at styrke evnen til at udvise medfølelse, være empatisk og have barmhjertelighed med de mennesker, som vi skal drage omsorg for. Det er en af målpindene i uddannelse”, fortæller Hanne Ravn.

Stop op mellem hver borger

I dag er der stående yoga på programmet sammen med liggende body scan og siddende meditation. Alle sammen metoder og redskaber, eleverne kan tage med sig og benytte til at finde den ro, der er altafgørende i et hektisk fag.

”I kan bøje nakken lidt til den ene side, mens armen går over hovedet. Denne øvelse, kan I faktisk også bruge med borgere, der sidder i kørestol. I kan mærke, hvilken stimulation øvelsen giver. Hvilke sanseceller, der er aktiveret.”

Igennem guidningerne refererer underviseren både til den medicinske viden om kroppen og til de hverdagssituationer, eleverne uundgåeligt vil møde.

”Du kan mærke, hvordan kroppen rejser sig. Hvordan får du en tilstand inde i kroppen af oprejsthed, uden det bliver anspændt og forkrampet? Hvordan er din balance lige nu? I er to nattevagter til tyve syge og gamle borgere. Hvordan kan du møde det med den samme oprejsthed eller balance? Måske dit barn endda er sygt, eller du har sovet dårligt. Der vil altid være noget, der kan skubbe til os. Men vi kan stoppe op mellem hver borger eller patient, tage et par vejrtrækninger og finde ind til balancen igen.

Sessionen afsluttes med en liggende body scan, hvor eleverne mærker kroppen igennem del for del. Nogle har listet en mobiltelefon frem, som hurtigt forsvinder igen. Det er svært at slippe dagligdagens påtrængende impulser for en stund til fordel for nuet. Efter ti minutters guidning af kroppens dele, slipper Hanne Ravn dem ud til dagligdagen og projektarbejdet igen.