Ved at deltage i den uddannelse som Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet udbyder til lærere, får lærerne en kompetence i at undervise elever i et mindfulnessprogram, der er målrettet aldersgruppen 11-14 år og 15-18 år.
Eleverne lærer gennem dette program bl.a teknikker til at cope med situationer, hvor de er under pres eller stress, de træner deres viljestyrede opmærksomhedsevne og laver forskellige dialogøvelser der kan være gavnlige for klassefællesskabet og fremme trivsel i det hele taget.
Lærerens uddannelse består af tre moduler. I det første modul lærer læreren gennem egne erfaringer, hvad mindfulness er. De får på samme måde som eleverne strategier til at mindske stress og fremme trivsel. I det andet modul undervises læreren i det program, som de skal videregive til eleverne. De lærer programmet at kende og lærer at undervise i det. Det sidste modul handler om implementering og består af 3 x 2 dage, hvor lærerne superviseres og undervises i relationskompetence som implementeringsstrategi.
Det ligger i uddannelsen, at lærerne skal implementere elevprogrammet på skolerne. Den enkelte lærer skal undervise to forskellige klasser i programmet, der varer ti lektioner fordelt på ca ti uger.
Implementeringen af programmet sker således:
For grundskoler:
Lærerne skal gennemføre to .b undervisningsforløb. Hvert forløb varer 10 lektioner, og hver lektion varer mellem 45 minutter og fem kvarter alt efter, hvad man har af tid.
Opstart af det første forløb sker efter, at lærerne har være på internat. Andet forløb sker efter endt uddannelse.
For ungdomsuddannelser:
Lærerne skal gennemføre to undervisningsforløb i programmet målrettet elever på ungdomsuddannelser. Hvert forløb varer 10 lektioner, og hver lektion varer mellem 45 minutter og fem kvarter alt efter, hvad man har af tid.
Ovenstående gælder for begge gruppe både interventionsgruppen og kontrolgruppen.