Compassion Cultivation Training (CCT) Uddannelse

Nu kan du blive lærer i Compassion Cultivation Training (CCT). Det sker, når Dansk Center for Mindfulness i april 2020 åbner dørene for den første CCT-læreruddannelse i Nordeuropa.

Compassion Cultivation Training (CCT) er et 8 ugers strukturet, manualiseret, og forskningsbaseret kursus, som træner vores evne til at være med alle de ting, vi synes er svært i livet. Kurset har et dialektisk fokus på træningen i compassion for ens egen og andre menneskers lidelse.

Fundamentet i compassion har rødder i mindfulness, men fokus i compassion er at blive opmærksom på lidelse i os selv og andre, som en motivation til at ville lindre lidelse.

CCT-programmet træner en variation af færdigheder i at varetage ens egen mentale sundhed og trivsel, og styrker kvaliteter som medfølelse, empati og venlighed.

Kurset blev udviklet i 2009 ved Stanford University Medical School af Professor og tidligere tibetansk munk Thupten Jinpa og kolleger, som også udviklede CCT læreruddannelsen. I 2016 flyttede uddannelsen til non-profit organisationen The Compassion Institute, USA.

Læs mere om CCT-kurset her


Ved spørgsmål til uddannelsen i CCT, send en mail til: cctte2020@clin.au.dk

Professor Thupten Jinpa, grundlægger af Compassion Cultivation Training