Styrk mental sundhed

 

Dansk Center for Mindfulness styrker mental sundhed og forebygger depression med videnskabelig dokumentation. Find kurser, uddannelser og foredrag om mindfulness og compassion her eller book samtale med psykolog. Vi har aktiviteter i Aarhus og København samt online og kan bestilles til aktiviteter i hele landet.

Kurser

Mindfulness

Mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) er et 8-ugers program, der styrker mental sundhed og nedsætter symptomer på stress, angst, depression og smerter. MBSR kan anvendes til raske personer og som led i behandling. Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) forebygger depression og er et alternativ til antidepressiv medicin. MBKT kan anvendes som forebyggelse og behandling. 

Find kurser her:

Mindfulnessbaseret stressreduktion - MBSR

Mindfulnessbaseret kognitiv terapi - MBKT

Compassion

Compassion er en færdighed, der kan trænes og lindre lidelse. Kurset er relevant for alle, der arbejder med mennesker.

Find kurser her: Kursus i Compassion

Du kan finde alle vores kurser her.

Uddannelser

Dansk Center for Mindfulness uddanner  internationalt certificerede undervisere.

Mindfulness

Uddannelserne henvender sig til dig, der vil arbejde professionelt med mindfulness. Det kan være som stressreduktion og performance, depression og mindfulness til børn og unge.

Compassion

Uddannelsen er til dig, der vil arbejde professionelt med compassion. Det kan f.eks. være til fordybelse og som leder eller i arbejde med HR, sundhedsprofessionelle og pårørende.

Retreat

Dansk Center for Mindfulness tilbyder løbende retreats med international anerkendte undervisere. Retreats er for dig en mulighed for at gå i dybden med mindfulness og træne mere intensivt.

Du kan se vores retreats her. 

Foredrag

 

Vi tilbyder foredrag om mindfulness og compassion

Vi er elsperter i træning af mental sundhed, stress, performance og depression. Bliv opdateret på den nyeste viden, om hvordan vi styrker mental sundhed og forebygger depression ud fra et medicinsk, psykologisk, filosofisk, folkesundheds- og hjerneforskningsperpektiv. Her er eksempler på foredrag

  • Vores børn og unge skal i bedre mental form
  • Vi skal træne mental sundhed for at forebygge stress
  • Vi skal også kunne forebygge og behandle uden medicin
  • Vores sundhedspersonale og de pårørende skal kunne deltage i forebyggelse
  • Vores ledere skal blive endnu bedre til at træfffe gode beslutninger
  • Hjerne og hjerte kan og skal trænes.

Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.

Psykologsamtale

Et grundvilkår ved at være menneske er, at vi vil møde lidelse, miste nogen vi holder af, blive syge og en dag skal her fra. Vi kan sidde fast i gamle mønstre, følelsesmæssige tilstande eller modvilje i forhold til virkeligheden, som kan være svære at vriste sig fri af eller at acceptere. Der kan derfor være behov for hjælp og støtte til den proces.

Det kan være, at du er i gang med et MBSR-kursus eller er ved at uddanne dig til underviser, og der dukker problemstillinger op til overfladen, hvor du har brug for en mere individuel kontakt og støtte fra en psykoterapeut for at kunne arbejde med det. Det kan også være, at du bare godt kunne tænke dig et terapiforløb, hvor fundamentet er mindfulness-baseret eller noget helt tredje. 

Vi tilbyder derfor mulighed for individuelle psykoterapeutiske samtaler ved autoriseret psykolog Heidi Berg Nielsen, som tager afsæt i dig og dit liv. Det kan være, at du har en konkret problemstilling, som du ønsker at arbejde med. Måske er der vanskeligheder ved dit følelsesliv, såsom angst, depression eller stress. Eller det kan være, du ønsker at få en bedre relation til dig selv eller andre.

Formålet med terapien er at hjælpe med at skabe mere klarhed, så du bedre kan træde frem, som den du allerede er og derved skabe forandringer i dit liv. 

Kontakt Heidi Berg Nielsen på heidi.berg@clin.au.dk, hvis du ønsker at høre mere.