TIC-kursus

Hvorfor TIC?

TIC står for Træning i compassion. Det er et videnskabeligt 8-ugers program, der har fokus på at håndtere svære følelser og kan hjælpe dig til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært.

Med systematisk compassion-træning skaber du opmærksomhed om og forståelse for dine tanker, følelser og adfærd. Du udvikler redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til dig selv og andre.

Tilmelding

Meld dig til et TIC-kursus i kursusoversigten

Målgruppe

Hvis du møder lidelse på arbejde eller i privatlivet, kan du have gavn af compassion-træning. Det er relevant for fx sygeplejersker, læger, psykologer, ledere og pårørende.

Tid og sted

Kurserne afholdes løbende i København, Aarhus og online.

Varighed

Otte ugentlige mødegange

Pris

kr. 4.594,- (standard)
kr. 3.887,- (studerende, ledige, pensionister)

Det er muligt at opdele betalingen i afdrag. Kontakt os, hvis du ønsker en afbetalingsordning.

Kursets opbygning

Gruppen mødes 2 timer ugentligt (16 undervisningstimer i alt).

Mellem hver undervisningsgang er der hjemmearbejde a 20-30 minutter dagligt seks dage om ugen, som hjælper til at integrere compassion i dagligdagen.

Ved fremmøde 6 ud af 8 mødegange udstedes der kursusbevis, når kurset er afsluttet.

Undervisning

Kurset foregår i en gruppe på mellem 10-20 deltagere og er en blanding af undervisning, diskussioner og små gruppeøvelser.




Formålet med TIC-kurset


At være med smerte og lidelse

Formålet med træning af compassion er mere end bare at mærke empati, tolerere svære følelser eller at bekymre sig for et andet menneske. Træning af compassion hjælper os til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært. Både hos os selv og andre. Compassion-træningen giver os aktive redskaber til at vide, hvad vi skal eller kan gøre, når vi møder lidelse.

Når vi træner compassion, træner vi evnen til at møde de svære daglige situationer, som alle mennesker oplever, med compassion og med venlig omsorg for os selv, vores kære og andre mennesker. Vi undersøger, hvilke barrierer der kan opstå i vores træning, og vi træner evnen til at se og forstå, at vi som mennesker er meget mere ens, end vi er forskellige.

Den røde tråd igennem kurset er, at vi begynder at få en fornemmelse og forståelse for, at vi har muligheden og evnen til at træne vores egen mentale sundhed på en hensigtsmæssig måde. Med tiden kan det medføre, at vi kan bidrage til de problematikker, der er i vores samfund fra et sted i os selv af compassion og medmenneskelighed. 

Arbejdsmæssigt er compassion-træning relevant for sundhedspersonale (fx sygeplejersker, læger og psykologer) eller ledere, da de dagligt møder lidelse. Er du i dit privatliv pårørende til mennesker med sygdom eller andre svære udfordringer i deres liv, kan du også have stor glæde af compassion-træning.

Mange ledere vælger også at tage kurset for at få redskaberne til at være i forskellige relationer på arbejdspladsen, hvor det er vigtigt at kunne rumme andre med compassion og venlighed.

Hvad kan jeg få ud af at træne compassion?

Med den systematiske træning af compassion skaber vi altså mere opmærksomhed om og forståelse for egne tanker, følelser og adfærd for derved at udvikle redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til os selv og andre.

Forskning peger på, at systematisk træning af compassion giver øget psykisk trivsel, nærvær, selvomsorg, modstandskraft og social forbundethed. Desuden nedsætter det stress, angst og depression. Forskning viser, at træning i compassion kan give:

  • Mere glæde
  • Mere ro 
  • Færdigheder til at regulere følelser 
  • Selvaccept
  • Accept af følelser, som de er 
  • Tilfredshed med jobbet
  • Blive bedre til at passe på sig selv
  • Compassion for en selv og andre
  • Åbenhed for at modtage compassion fra andre

De “redskaber” og evner, som du tilegner dig, kommer dig til gode på arbejdet såvel i dit privatliv. Evnen til at passe på dig selv og indgå i relationer på en hensigtsmæssig måde er noget, du bruge både på arbejdet som privat. 




Om compassion og TIC-programmet



Sindet kan trænes ligesom kroppen

TIC-kurset er udviklet ved Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness. Kurset er udviklet på baggrund af de mange års erfaring, som centret har med undervise i compassion og mindfulness-baseret træning.

Kurset er udviklet som et program, der giver en god introduktion til træningen af compassion og kærlig venlighed for os selv, vores kære og andre mennesker i verden, og som kombinerer traditionelle buddhistiske compassion-praksisser med vestlig psykologisk tænkning og forskning.

På baggrund af vores viden og erfaringer med at undervise i Compassion Cultivation Training (CCT, udviklet ved Stanford University) har vi udviklet TIC-programmet, som vi mener, bedst understøtter compassion-træningen. Programmet bygger på de samme principper som i CCT-programmet, men der er større fokus på at lære kroppen at kende og vide, hvordan den reagerer, når man eller en, man holder af, lider.

Der er større fokus på at trænen evnen til at vide, hvornår man reagerer i empatisk lidelse (ens egen overvældelse af den lidelse, der er til stede), samt hvordan man kan anvende træningen i de daglige svære situationer, som alle mennesker står med, store som små. Der er ligeledes større fokus på de barrierer, der kan opstå, når man starter compassion træningen.





Sådan foregår det


Gruppeundervisning, diskussioner og gruppeøvelser

TIC-kurset er et 8-ugers kursus med ugentlige sessioner af 2 timers varighed, som indeholder undervisning, diskussioner og små gruppeøvelser.

Derudover er der hjemmearbejde a 20-30 minutters varighed dagligt seks dage om ugen. Hjemmearbejde hjælper til at integrere compassion i dagligdagen og opbygge en vane for regelmæssig træning/praksis i compassion.


Visninger
Hvad er Træning i compassion (TIC)? Thilde Vesterby fortæller om Træning i compassion (TIC)

Kursets opbygning


1. Compassion og mindfulness

Uge 1

Compassion og mindfulness: Det, du gør, har en betydning

Vi lægger grundstenen for vores compassion-træning. Vi undersøger vores opmærksomhed – hvor er den henne, hvad har den gang i, og er den dømmende eller vurderende? Vi træner at blive opmærksomme ved hjælp af åndedrættet. Denne opmærksomhed skal hjælpe os til at opdage vores egen og andres lidelse.

2. Bevidsthed om kroppen

Uge 2

Bevidsthed om kroppen: Hvordan føles dit hjerte?

Vi arbejder videre fra sindet og tager hele kroppen med – særligt med fokus på det fysiske område ved hjertet og på at begynde at mærke og forstå kroppen indefra-ud. Vi undersøger, om vi kan opdage, at der er compassion overalt. Hvad sker der, når vi arbejder og møder os selv og omverden ud fra hjertet?

3. Empatisk lidelse vs. compassion

Uge 3

Empatisk lidelse vs. compassion: Du bliver glad af at give

Vi undersøger forskellen mellem empatisk lidelse og compassion. Hvad sker der, når vi bliver overvældet af lidelse i os selv eller andres lidelse, og hvad sker der, når vi møder selvsamme lidelse med compassion i stedet for? Hvad vil det sige at give compassion og kærlig venlighed?

4. At være min egen bedste ven

Uge 4

At være min egen bedste ven: Transformer dårlige omstændigheder til læring

Vi arbejder videre med at undersøge, hvad det vil sige at være sin egen bedste ven. Hvordan ser det egentligt ud, og hvad gør man? Kan man give kærlig venlighed til sig selv, og kan man tage imod det?

5. Compassion for mig selv

Uge 5

Compassion for mig selv: Gør hele livet til din compassion-praksis/træning

Vi undersøger, hvad der sker, når man begynder at give compassion til sin egen lidelse. Hvilke barrierer er der, hvad gør man, hvad hvis man gerne vil, men ikke mener, man kan? Dette er nogle af de facetter, vi vil undersøge nærmere.

6. Fælles medmenneskelighed

Uge 6

Fælles medmenneskelighed: Det kunne lige så godt være dig

Vi kigger nærmere på, om man kan give compassion til mennesker, man ikke kender? Kan man give compassion til mennesker, man ikke bryder sig om, eller som har gjort en fortræd? Kan man give compassion til mennesker, som er så anderledes end en selv, at man tænker, at man intet har tilfælles? Kan vi overhovedet forstå, at vi er ens?

7. Aktiv compassion

Uge 7

Aktiv compassion: Relationer er en disciplin

Vi undersøger, hvad aktiv compassion betyder for os hver især. Hvordan ser det ud for os individuelt – hvordan gør man? Hvad kan vi hver især gøre for at ændre systemer og strukturer i vores samfund, i verden, som ikke er hensigtsmæssige? Skal vi?

8. Dedikation

Uge 8

Dedikation: Lev med lethed i en vanvittig verden

Afslutning. Hvad har jeg lært, hvad tager jeg med mig, og hvor vil jeg starte?





Testimonials



"Jeg har opnået en ro over mine tanker, og måden jeg håndterer mange opgaver på."

"Jeg har erhvervet mig nye redskaber til at bevare kontakten til mig selv i sociale situationer med mange mennesker."

"Jeg har fået redskaber til bedre at kunne være til stede i mine nære relationer."

"En fælleskabsfølelse - hvor jeg har lært meget af de andre deltagere."

"En kærlig venlighed til mig selv"

"Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke er alene - vi lider alle sammen, og andre har oplevet det samme som mig."

I vores kultur bliver lidelse ofte opfattet som noget meget privat og derfor noget, man må bære alene. På den måde bliver det tunge endnu tungere. Træning i compassion har givet mig redskaber til at forstå og arbejde med lidelse som noget fælles menneskeligt. Det er enormt befriende at komme ind i et fællesskab, hvor man kan tale om lidelsen og dele den og bære den sammen. Det syn på lidelse vil jeg tage med mig ud i de fællesskaber, jeg er en del af. Ikke mindst til psykiatrien, hvor jeg som pårørende oplever, at lidelse på én gang er allestedsnærværende og alligevel et tabu.





Kurser og tilmelding



Kurser i Aarhus

Ingen arrangementer fundet.

Få besked om kurser i Aarhus

Er der ingen ledige kurser i Aarhus, eller kan du ikke finde et, der passer til dig?

Så skriv dig op til at få direkte besked i din indbakke: Ja tak, giv mig besked om kommende TIC-kurser.


Ja tak, jeg vil gerne have besked om kommende TIC-kurser


Er der ingen kurser i Træning i compassion (TIC) i kalenderen? Eller kan du ikke finde et, der passer til dig?

Så skriv dig op til at få direkte besked om kommende TIC-kurser herunder. Du kan altid trække dit samtykke tilbage og melde dig af mailinglisten.

OBS tilmelding kræver samtykke af funktionelle cookies (og ikke blot nødvendige cookies).

Når du har skrevet dig op, modtager du en e-mail, der beder dig om at bekræfte din e-mailadresse. Når du har gjort det, er du tilmeldt mailinglisten.

Du er også velkommen til at følge os på sociale medier eller tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her annoncerer vi også for kommende kurser.