Mindfulness øger tilfredsheden i hverdagen

"Ingen i Afrika tror på, at vi har en fremtid. Men ingen i Vesten ser ud til at have en nutid". 

Fra en samtale mellem en ung afrikansk asylansøger og en engelsk mode-redaktør beskrevet i bogen "Den anden hånd" af Chris Cleave.  

 

MBSR-mindfulness blev først udviklet for at lindre sygdom. Mange stifter da også først bekendtskab med mindfulness, når livet pludselig er svært. 

Men Mindfulness kan beviseligt øge tilfredsheden hos helt almindelige raske mennesker. 

Vi har travlt med ikke at være til stede i vores del af verden. Vi søger tit efter noget bedre. Eller tror, at alt bliver bedre, når bare vi får et andet job, en ny bil - en anden kone? Har vi det skidt, skynder vi os at spise, drikke eller købe noget.

 

Læg mærke til de gode øjeblikke

Det at være til stede i nuet kræver træning - og mod nogle gange. Og det kræver lige så meget vilje og disciplin, som at træne op til et maraton. Men der starter du jo heller ikke ud med at sprinte 20 km, hvis det er første gang, du smider fødderne i et par løbesko.

Når du er til stede i nuet, lægger du mærke til de gode øjeblikke. Selv om de er små og kortvarige. Du opfanger hurtigere, når temperamentet løber af med dig. Når ting går og gnaver, eller hvad der gør dig ked af det. Du bliver også skarpere, mere koncentreret, opnår bedre hukommelse og bliver bedre til det, du laver. 

Mindfulness kan gøre dig opmærksom på det gode i dit liv. Og hjælpe til at identificere, hvad der er dårligt for dig.  

Her kan du finde vores kurser.