Kurser til private

Mindre stress, mere trivsel

Cirka 420.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress (Kilde: Stressforeningen). Det er en samfundsopgave at løse, men der er masser, du selv skal kan gøre for at få det bedre. Sammen med andre går det nemmere. Og det er en vigtig ingrediens i mindfulness.

Dansk Center for Mindfulness forsker sammen med internationale universiteter i de gavnlige effekter af programmet Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR).

 

Forebyg stress og øg trivsel og nærvær

Mere end 100 studier viser, at MBSR virker forebyggende og reducerende på symptomer som stress, angst og depression.

Forskning viser desuden, at uanset, om du er rask eller syg, kan du forbedre din trivsel og glæde markant.  

Vi har desuden undersøgt effekten af MBSR-kurser udført af MBSR-lærere uddannet fra Aarhus Universitet. Resultatet var de samme positive effekter, som både udenlandske og danske studier har vist af MBSR.

For at opnå bedst muligt effekt af mindfulness, er det vigtigt, at du opsøger en kvalificeret lærer. Du kan se en oversigt over lærere uddannede hos Aarhus Universitet her. 

 


CCT til pårørende

Compassion Cultivaition Training (CCT) er et relativt nyt forskningsområde, der er vokset frem de senest ti år. Programmet er udviklet på Stanford University, som Dansk Center for Mindfulness samarbejder med.

Bare i forhold til mennesker, der lider af en psykisk sygdom, er der 1,6 mio. pårørende. Pårørende har 50 % øget risiko for selv at få en depression, men der er ikke meget hjælp at hente. Dansk Center for Mindfulness er netop nu i gang med at undersøge effekten af CCT til pårørende.

 

MBKT til forebyggelse og behandling af depression

Forskning i Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) viser, at programmet forebygger ligeså effektiv som medicin hos folk, der har haft depressioner.

Ikke alle tåler eller ønsker medicin. MBKT kan være et vigtigt alternativ eller supplement. Forskning viser, at det at gøre noget for sig selv ved siden af den medicinske behandling, øger den positive effekt markant.

MBKT blev udviklet fra MBSR ud fra et ønske om at forebygge depression bedre end hidtil. Senere er det vist at MBKT også kan bruges i behandling af depression.

 

 

Er du ung? Så kom i mental form allerede nu

Vi ved alle, at det er sundt at få pulsen op en halv time om dagen. Vi går i løbe- og fitnessklubber, men vi glemmer ofte, at der er rigtig meget, vi kan gøre for at forebygge sygdom ved at komme i god mental form også. Jo yngre du er, jo større effekt af træningen kan du opnå. Men vi har alle gavn af at træne og holde os i form hele livet. Som ung er du ofte udsat for meget ydre pres. Uddannelse, fremtid, venner og ”hvem vil jeg egentlig gerne være”, kan fylde meget. Risikoen for at få en psykisk lidelse stiger i aldersgruppen 16-19årige. Flere og flere unge mistrives og har det dårligt. Med træning kan du opnå mere styrke til at stå i mod alle de mange ydre input og opnå mere glæde i hverdagen.