International CCT-workshop

International Compassion workshop i Danmark

Dansk Center for Mindfulness inviterer til International Compassion Cultivaiting Training (CCT) workshop i København den 26. September 2018. Workshoppen er for alle i Europa, der til dagligt arbejder med mennesker og som gerne vil fordybe sig i compassion træning.

CCT har vist sig særligt gavnligt i forhold til for eksempel sundhedspersonale og andre, der arbejder med mennesker. I et arbejde, hvor sårbare, konfliktfyldte og sorgfulde situationer kan opstå, sker det ofte, at vi enten lukker ned for det eller tager det hele ind. Måske med stress og sygdom til følge. CCT hjælper med at rumme de svære følelser, uden at det sker på bekostning af dit eget helbred.

CCT reducerer stress og øger empati

Træning i CCT kan fremme modet til at være tilstede og beslutsom, når du står midt i livets udfordringer. Compassion træning kan berolige dit nervesystem og forbinde dig med dine værdier og mål samt hjælpe dig til at være i dine relationer på en mere hensigtsmæssig måde – både i forhold til dig selv og andre. Forskning viser desuden, at CCT reducerer stress, øger empati og gør dig modstandsdygtig i livets svære situationer.     

Info om uddannelse, metode og forskning

På workshoppen får du en praktisk introduktion til, hvad CCT er, og hvordan du kan bruge det i din dagligdag og i dit arbejde. Efterfølgende er der halvanden times gratis informationsmøde med viden om CCT uddannelsen, metoder og forskning på området. 

Hvornår: 26 september 2018

Tid, workshop: 9-16

Tid, informationsmøde: 16:30 – 17:30 (gratis)

Hvor: København. Vi arbejder på at finde et godt sted, som vi annoncerer, så snart vi har det.

Pris: kr. 1250 inkl. moms.

Leah Weiss, Ph.d. fra the Compassion Institute, USA og Stanford University, USA og certificeret senior CCT instruktør Nanja H. Hansen fra Dansk Center for Mindfulness leder workshoppen. Læs mere om underviserne her.

Tilmeld dig her