COMPASSION

Compassion Cultivation Training (CCT)

Compassion Cultivation Training (CCT) er et 8-ugers program, der beviseligt øger evnen til at være med svære følelser og styrker os til at være med vores egen og andre menneskers lidelse.

Compassion Cultivation Training (CCT) er udviklet ved Standford University og udbydes nu for første gang i Danmark gennem Dansk Center for Mindfulness. 

Se mere om Compassion på Center for Compassion her.

 

Underviser er CCT-certificeret underviser Nanja Holland Hansen. Hun forsker desuden i, om kurset reducerer psykisk lidelse hos pårørende til folk med psykisk sygdom.

Find kurser og tilmeld dig her.

Hvorfor træne Compassion

Formålet med træning af CCT er mere end bare at mærke empati eller at bekymre dig for et andet menneske. Træning af CCT hjælper os til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært. Med den systematiske træning af compassion skaber du mere opmærksomhed omkring - og forståelse for - egne tanker, følelser og adfærd. Du udvikler redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til dig selv og andre.

På psykiatrifonden kan du høre Nanja Holland Hansen, psykolog og certificeret CCT-instruktør, fortælle, hvorfor Compassion er vigtigt. 

Compassion og mindfulness

Hele formålet med mindfulness træning er at opdyrke Compassion. Du kan ikke træne Compassion uden at træne mindfulness. I begge programmer træner du opmærksomhed på nuet. I Compassion træner du særligt opmærksomheden til at være med den lidelse og smerte, du oplever hos dig selv eller andre. Derfor er der netop nu både internationale og nationale studier, der undersøger effekten af Compassion til sundhedspersonale samt pårørende til depressive.

Indledende undersøgelser af CCT-programmet har fundet, at systematisk træning af Compassion medfører øget psykisk trivsel, nærvær, øget omsorg for en selv, modstandskraft og social forbundenhed. Desuden nedsætter det stress, angst og depression.

 

Compassion og forskning

De sidste år er der udviklet tre manualiserede programmer, der specifikt fokusere på træning i Compassion:

1) Compassion Cultivation Training (CCT)

2) Mindfulness Self Compassion (MSC)

3) Compassion Focused Therapy (CFT)

Forskning i Compassion er i sin vorden, men tyder på effekt. Vi mener øget fokus på Compassion er godt og træning i Compassion kan supplere træning i mindfulness.

Vi har valgt at fokusere på programmet CCT, som Nanja Holland Hansen er erfaren underviser i fra Stanford University. Hun underviser på vores CCT-kurser i Aarhus og København og arbejder på ph.d projekt om CCT til pårørende. Desuden har hun skrevet bogen Lær at rumme svære følelser, PsykiatriFonden, 2017, om Compassion.